Stort boksebrag på vej

26/03/2022 12:59

|

Nicolai Busekist

Foto: Julian Finney/Getty Images

Mest læste i dag

Boksebraget der har været på tale i lang tid, ser nu ud til endelig at blive en realitet.

Oleksandr Usyk har nu bekræftet, at han vil kæmpe mod Anthony Joshua i en omkamp og vil forlade Ukraine for at begynde at forberede sig til kampen.

Der var ellers opstået tvivl om omkampen, da Usyk vendte tilbage til sit hjemland for at yde sin hjælp i kampen mod den russiske invasion.

Usyk har dog nu annonceret sin intention om at opfylde omkampsklausulen i sin kontrakt, efter deres første møde tilbage i september, som han vandt på point.

"Jeg har besluttet at begynde at forberede mig til en omkamp med Anthony Joshua. Eet stort antal af mine venner støtter mig," siger Oleksandr Usyk i en video på Instagram ifølge Daily Star.

Der er nu planer om officielt at annoncere en omkamp mellem Usyk og Joshua. Der er forhåbninger om, at det kan ske i juni.

Usyk har angiveligt fået lov til at forlade Ukraine, efter at være vendt tilbage til landet for at slutte sig til Kievs forsvarsstyrke og bekæmpe den russiske invasion.

Hans tilbagevenden til Ukraine havde sat de oprindelige planer for en omkamp på standby, hvor en kamp i maj var på tegnebrættet. Det blev ikke til noget, eftersom krigen brød ud. 

Nu arbejder de to parter i stedet på, at kunne bokse mod hinanden i juni.