Af: Nicolai Busekist
|
30/07/2024 08:16
Mest læste i dag
Det blev ikke i denne omgang, at der blev taget en dansk medalje med fra OL i tennis. Caroline Wozniacki var det sidste håb, der var tilbage i Paris, men mandag var det slut. Her blev hun slået af Danielle Collins, der er nummer ni i verden.
Det er dog værd at nævne, at den danske stjerne bed godt fra sig. Derfor kunne det lige så godt være gået den anden vej. I sidste ende var Collins dog for stærk en modstander for Wozniacki, der naturligvis havde håbet på at nå længere i den store turnering i Paris.
Efter kampen lagde hun ikke skjul på, at der var en særlig grund til, at det endte med et nederlag. Det forklarede hun til TV 2 Sport, da de fangede hende efter kampen.
"Det er selvfølgelig lidt en ærgrelse (jeg står med, red.). Jeg synes, vi begge spillede på rigtig, rigtig højt niveau," lød det fra hende til TV 2 Sport umiddelbart efter kampen.
"Hun spillede lidt bedre end mig til sidst, og dét gjorde udslaget, men jeg havde også mine chancer i tredje sæt til at få et stort forspring. I går (søndag, red.) gik det min vej, og i dag gik det hendes."
På trods af, at det ikke blev til en sejr, var der alligevel noget at glæde sig over. Blandt andet var der mødt rigtig mange op for at støtte hende, hvilket hun ikke kunne undgå at lægge mærke til under kampen. Efter kampen sagde hun, at det bestemt var noget, hun værdsatte.
Da Wozniacki nu er ude af OL, er der ikke længere en chance for en dansk medalje. Det skyldes, at Clara Tauson blev slået ud i første runde, mens Holger Rune ikke var i stand til at stille op. Han pådrog sig en skade i håndleddet, der gjorde ham ude af stand til at spille.
Fodbold
Tennis