Af: Nicolai Busekist
|
14/05/2024 17:36
Mest læste i dag
For ti år siden satte Caroline Wozniacki en helt særlig rekord på WTA Touren. Den har fået lov til at stå lige siden, men nu står den for fald. Det skyldes, at Coco Gauff er inde i en rigtig god stime.
Den 20-årige amerikaner var blot en lille pige, da Wozniacki satte sin rekord, men det har ikke forhindret hende i at indhente danskeren.
Det gjorde hun mandag, hvor hun med en sejr over Paula Badosa i Rom, sikrede sig sin sejr nummer 60 i en WTA 1000-turnering. Det betyder, at hun har tangeret Wozniackis rekord for flest sejre i en alder af 20 år.
Ifølge WTA er hun også den blot fjerde amerikanske spiller, der har vundet ti kampe i Rom, inden hun er fyldt 21 år. Kampen mod Badosa måtte ud i tre sæt, inden Gauff kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret med cifrene 5-7, 6-4, 6-1.
Allerede tirsdag skal hun i aktion igen, hvorfor hun her får en chance for at stjæle rekorden fra Wozniacki. Hvis hun taber, må hun i stedet nøjes med at dele den med den 33-årige dansker.
I torsdagens kvartfinale bliver det Zheng Qinwen, der står på den anden side af nettet. Ifølge TV 2 Sport er det første gang, at der bliver spillet en professionel kamp mellem de to yngste spillere i top-25 på den nuværende rangliste.
Gauff indtager 3.-pladsen på listen, mens Qinwen i skrivende stund befinder sig på en 7.-plads.
"Vi er meget forskellige spillere. Vi har begge gjort meget siden dengang. Det bliver en sjov kamp i næste runde," lød det fra Gauff, der før har spillet mod Qinwen som junior.
Fodbold
Tennis