Af: Jesper Bengtson
|
30/05/2024 09:38
Mest læste i dag
Den 14-dobbelte French Open-vinder, Rafael Nadal, måtte i årets udgave af turneringen se sig slået i første runde.
Mandag tabte han 0-3 til tyskeren, Alexander Zverev, og spanierens tidlige exit har fået flere til at rette opmærksomhed og kritik mod selve turneringsstrukturen.
Blandt andet er Boris Becker totalt uforstående over for, at Nadal møder så dygtig en spiller i første runde.
Det skriver mediet Krone.
Ifølge Becker burde Nadal have spillet mod en spiller, der ligger meget længere nede på verdensranglisten.
"Det er reglerne - men de giver ikke nødvendigvis mening. Man burde have gjort en undtagelse for Nadal, men reglerne er lige for alle", lyder det fra tyskeren, der tilføjer:
“Det giver bare ikke mening, at en, der har vundet turneringen 14 gange, ikke er seedet. For mig er det helt vildt."
Nadals nederlag rejser også spørgsmål om hans fremtid i sporten, og der er spekulationer om, at Nadal vil afslutte sin karriere efter de olympiske lege i Paris.
Det tidlige farvel til French Open er en skuffelse for både Nadal og hans fans.
Spanierens præstationer i Paris har været legendariske, og årets French Open ville være en trist måde at sige endegyldigt farvel til turneringen på.
Nadal har efterfølgende sat ord på, hvorvidt kampen var hans sidste nogensinde i turneringen.
Det kan du læse mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis