Mest læste i dag
Den unge spanier Carlos Alcaraz er blevet den første herrespiller siden Novak Djokovic til at forsvare sin titel ved Indian Wells.
Det blev en realitet, da han sent søndag aften vandt over Daniil Medvedev i finalen ved den store ATP Masters 1000-turnering.
For Medvedev var det naturligvis en stor skuffelse, da han kom bedst fra start. Desuden betød det også, at han for andet år i træk måtte nøjes med en 2.-plads ved den prestigefyldte turnering.
Alcaraz endte med at vinde kampen i to sæt med cifrene 7-6, 6-1. Derfor er det tydeligt at se, at han fik et markant bedre greb om kampen i andet sæt.
"Jeg nyder at spille sådan nogle kampe med dig. Forhåbentlig er der flere finaler at se frem til," sagde Alcaraz ifølge Ritzau, da trofæet skulle overrækkes.
Han fik ikke den bedste start i kampen, da han lavede en del fejl. Det gjorde det muligt for Medvedev at bringe sig i front med 3-0 i første sæt. Dermed var han også godt på vej mod en sejr i første sæt.
Spanieren formåede dog at finde sin gode form frem, og han lykkedes med at bryde tilbage. Det resulterede i, at de måtte ud i en tiebreak for at finde en vinder af første sæt.
I andet sæt var det den spanske stjerne, der var klart bedst, da Medvedev kun kunne holde sin egen serv én gang. Som følge af dette, var det uden det store besvær for Alcaraz, da han lukkede kampen.
Fodbold
Tennis