Af: Jesper Bengtson
|
29/08/2024 20:37
Mest læste i dag
Kenneth Carlsen, der er Holger Runes træner, har for nylig udtalt, at han sagtens kunne forestille sig Caroline Wozniacki som træner, når hun engang lægger tennisketsjeren på hylden for sidste gang.
Dog lader det ikke til, at hende, det hele handler om, selv er så hooked på idéen.
De danske tennisfans har længe krydset fingre for, at det ville blive en realitet, men nu afviser Wozniacki, at det kommer til at ske - og det er der en særlig grund til.
Det skriver B.T.
Udover at Wozniacki aldrig har haft et brændende ønske om at blive træner, mener hun heller ikke, at trænerrollen ville passe ind i hendes hverdag:
"Men at være træner på fuld tid, hvor jeg skal rejse med rundt...der kan jeg ikke se mig selv. Jeg har små børn, og jeg kan godt lide at være mere tid ét sted. Så det vil jeg nok ikke komme til," siger hun.
På trods af, at en trænerkarriere ikke appellerer til hende, er Wozniacki åben for at hjælpe unge talenter som mentor.
"Men jeg har altid været åben for, hvis nogen har spørgsmål og så hjælpe den vej. En slags mentor. Det kunne jeg godt se, hvis der er nogen, der virkelig gerne vil det, har gåpåmod, er seriøse samt har træningsvillighed," lyder det.
Selvom Kenneth Carlsen mener, at Wozniacki har evnerne til at påtage sig en trænerrolle i fremtiden, står det altså klart, at det ikke er noget, hun ønsker.
Mens snakken om fremtiden fortsætter, forbereder Wozniacki sig på sin næste kamp ved US Open, hvor hun skal møde mexicanske Renata Zarazua i anden runde.
Udover at have fokus på den store turnering, så overvejer Wozniacki - sammen med sin mand - hvor hun skal bosætte sig.
Det kan du læse meget mere om i artiklen herunder.
Fodbold
Tennis