Af: Jesper Bengtson
|
19/06/2024 16:17
Mest læste i dag
Caroline Wozniacki har ikke haft det let på det seneste.
Tennisstjernen havde håbet på at modtage en wildcard til French Open, men det fik hun aldrig, hvorfor hun må sidde Grand Slam-turneringen over.
Hun ville ikke risikere, at det sammen kunne ske til Wimbledon, hvorfor hun valgte at tilmelde sig kvalifikationsturneringen.
Den skal hun dog ikke bekymre sig om alligevel.
Wozniacki har nemlig fået tildelt et af de famøse wildcards, der giver direkte adgang til hovedturneringen.
Tirsdag spillede Caroline Wozniacki sin første kamp på græs siden 2019.
Her tabte den danske tennisstjerne til Elise Mertens, hvilket har fået eksperter til at bekymre sig om hendes fremtidige præstationer.
Som Wozniacki selv erkendte i et interview med TV 2 Sport, mangler hun kamptræning, hvilket den direkte billet til hovedturneringen ikke giver hende samme mulighed for.
Den danske tennisstjerne har nemlig kun spillet to turneringskampe over de seneste to måneder - og det er hendes største problem, lyder det fra tenniseksperten Peter Bastian, fra TV 2:
"Hun skal ud at træne og spille en masse træningskampe. Hun er nødt til at finde nogle modstandere, der kan presse hende. Det erstatter ikke forskellen mellem at træne og spille i turnering, og det er det, der er Carolines største problem."
Fodbold
Tennis