Af: Jesper Bengtson
|
29/08/2024 13:40
Mest læste i dag
Clara Tauson har ikke kun haft sin træner og sit team ved sin side under de seneste turneringer i USA.
Et nyt ansigt har sluttet sig til kredsen, og det er hendes kæreste, Kasper Elsvad.
Det skriver Ekstra Bladet.
Clara Tauson sætter stor pris på at have Kasper med som tilskuer, da han er god til at støtte hende.
Kasper Elsvad er heller ikke just ny i tennissportens verden. Han har selv tidligere spillet tennis, hvilket gør ham til en ideel sparringspartner for Clara Tauson.
"Han kender sporten og ved, hvad der skal til, når man står derinde. Det er en kæmpe hjælp," fortæller hun.
Men hans forståelse for spillet er ikke den eneste fordel – han kender hende også godt nok til at vide, hvad der skal siges (og ikke siges) under de intense kampe.
"Og det synes jeg, han gør fint," tilføjer hun.
Men det er ikke kun på banen, at Kasper Elsvad gør en positiv forskel. Uden for tennisbanen giver hans tilstedeværelse Clara Tauson mulighed for at slappe af og få tankerne væk fra det konstante pres.
"Han tager lidt fokus væk fra tennis. Vi går nogle ture og sådan noget, så det er bare superdejligt, at man kan slappe lidt af," siger hun.
Parret deler passionen for sport, som fylder en stor del af deres fælles fritid. Dog er der én sportsgren, hvor de ikke helt er på samme side.
"Han ser også rigtig meget E-sport, men det kan jeg ikke rigtig være med på. Jeg forstår det ikke. Han prøver ihærdigt at få mig til det, men det går simpelthen for hurtigt," griner hun.
Med kæresten ved sin side har Clara Tauson formået at kombinere det professionelle med det personlige, hvilket lader til at være en perfekt kombination.
Fodbold
Tennis