Af: Jesper Bengtson
|
13/06/2024 07:45
Mest læste i dag
Trods et imponerende billetsalg til årets Roland-Garros-turnering, så udtrykker turneringslederen, Amélie Mauresmo, og præsidenten for det franske tennisforbund, Gilles Moretton, bekymring over de tomme tribuner under semifinalen mellem Zverev og Ruud.
Selvom der var udsolgt, stod det klart, at det langt fra var alle, der var mødt op til semifinalen.
Mauresmo har nu løftet sløret for, at han har flere idéer til, hvordan de tomme tribuner kan gentage sig, men han vil ikke gå i detaljer med sine forslag.
"Vi er nødt til at debattere dem (løsninger på problemet, red.). Vi er ikke tilfredse med, hvad vi så til semifinalerne," siger hun.
Sådan skriver mediet RTL.
Moretton deler samme bekymring og påpeger, at det allerede var et problem sidste år:
"Vi kan ikke acceptere at se tomme tribuner på den måde", udtaler han.
Organisatorerne var overraskede over, at kun 10 procent af fredagens tilskuere havde billetter til begge semifinaler. Størstedelen af dem var kun tilstede for den første kamp og valgte ikke at se den anden.
"Det er stadig kompliceret at sige, hvorfor disse mennesker ikke kommer. Jeg er ikke i deres hoveder," lyder det fra en frustreret Mauresmo, der også bemærker, at folk i dag ikke sidder på deres pladser i 5, 6 eller 7 timer, som de engang gjorde.
Mens arrangørerne fortsætter med at tænke over læsninger på problemet, skal Roland-Garros-stadionet overlades til organisationskomitéen for de Olympiske Lege i Paris.
Forbundet skal stadig være med til at vedligeholde banerne under OL, hvorefter stadionet vil blive omdannet til et boksestadion for derefter igen at blive brugt til tennis under de Paralympiske Lege.
Fodbold
Tennis