Af: Nicolai Busekist
|
25/09/2024 09:20
Mest læste i dag
Sidste år var det ikke et positivt efterår for Holger Rune. Nu ser der ud til, at han kan ende med at løbe ind i de samme udfordringer i denne sæson.
Det hele startede ved US Open, hvor den 21-årige dansker blev slået ud i første runde. Det samme skete i år, selvom han havde udtalt, at han følte sig klar til opgøret. Derfor har der naturligvis været tvivl om, hvordan han vil spille resten af sæsonen.
Denne frygt er kommet blevet forstærket på det seneste, da han lørdag tog hul på den asiatiske del af sæsonen, da han deltog i en ATP 250-turnering i Hangzhou.
Her endte det med endnu et nederlag for den danske stjerne, da han tabte til Yasutaka Uchiyama, der på det tidspunkt lå nummer 160 i verden. At han taber en kamp, der på papiret burde have været en stensikker sejr, er naturligvis et problem.
Det har nu fået Patrik Wozniacki, der er tennisekspert på TV 2, til at komme med en dyster besked forud for Runes kommende kamp i Japan.
"Han står ikke et specielt godt sted rent selvtillidsmæssigt lige nu. Det er nok det største problem - han vinder ikke kampe," sagde han til Ekstra Bladet.
"Det er helt sikkert noget, han kæmper med. Alt andet ville være mærkeligt. Han går fra at slå de bedste i verden til ikke at kunne slå nummer 160. Det gør da noget ved ens selvforståelse."
Her er det også værd at nævne, at han ikke har Kenneth Carlsen med til Asien. I stedet har han indgået en aftale med Benjamin Ebrahimzadeh Rezayeh, der med kort varsel er blevet hevet ind som træner.
Indtil videre har meldingen været, at det blot skyldes, at Carlsen holder ferie. Er der tale om endnu et trænerskift for Rune, vil det sandsynligvis også afføde en masse kritik af den unge dansker, der i forvejen har ansat og fyret trænere flere gange i denne sæson.
Fodbold
Tennis