Af: Nicolai Busekist
|
16/10/2024 09:10
Mest læste i dag
Det er ikke første gang, at det er sket. Spørgsmålet er måske i højere grad, hvor lang tid der går, før det sker i. Holger Rune har igen offentliggjort, at han har lavet ændringer på sit hold, da han har valgt at indgå en aftale med en ny træner.
Mandag kom det frem, at den 21-årige dansker havde besluttet at hente en ny træner ind til sit hold. Denne gang er der dog tale om et velkendt ansigt, som han har haft stor succes med før i tiden.
Hvad der måske er kommet som en stor overraskelse for mange er, at Rune har valgt at gå tilbage til Lars Christensen, som han tidligere har arbejdet sammen med i mange år. Faktisk var det ham, der var hans træner, da han fik sit helt store gennembrud som professionel.
TV 2's tennisekspert Peter Bastiansen har ikke tøvet med at udtale, at han har svært ved at forstå, at Rune igen har valgt at hente en ny træner ind. Det er kun blevet endnu mere overraskende, at det denne gang er Christensen, der er vendt tilbage til holdet.
"Det er en mand, som er blevet droppet nogle gange i forhold til Patrick Mouratoglou og Boris Becker. Derfor er det jo under lidt mærkelige omstændigheder, at Lars nu kommer tilbage. Også fordi han i bund og grund har været tilknyttet Clara Tauson her i 2024," sagde han til Ekstra Bladet.
"Når man skifter så mange trænere ud på så kort tid, som det har været tilfældet for Holger, er der mange, der tænker deres. Jeg kan heller ikke selv helt forstå det."
Rune spiller sin første kamp under Christensen i denne omgang onsdag aften. Her tørner han sammen med Carlos Alcaraz ved Big Kings Slam i Riyadh. Det er er en opvisningsturnering, hvor der er intet mindre end 40 millioner kroner at hente for den spiller, der står øverst på podiet.
Fodbold
Tennis