Endnu en nedtur: Holger Rune afviser det

Af: Marcus Dam

|

14/02/2025 12:57

Tennis
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Holger Rune måtte natten til fredag forlade ATP-turneringen i Buenos Aires efter et skuffende nederlag til den useedede argentiner Mariano Navone.

Mest læste i dag

Som om nederlaget ikke var nok, har den danske tennisstjerne også måtte afvise en række forkerte historier, der har spredt sig i flere internationale medier.

Misforståelse om trænerskifte

I flere medier blev det torsdag rapporteret, at Rune skulle have genoptaget samarbejdet med sin tidligere træner, Patrick Mouratoglou. 

Den argentinske avis Olé bragte nyheden efter et interview med danskeren, hvor han blev citeret for at sige, at det var en:

"fantastisk følelse at være tilbage med sin gamle træner".

Avisen tolkede udsagnet som en bekræftelse af et comeback for Mouratoglou.

Holger Runes mor, Aneke Rune, har dog afvist historien over for TV 2 Sport. 

Hun fastslår, at trænerteamet består af Lars Christensen og Kenneth Carlsen, mens Mouratoglou i øjeblikket arbejder med Naomi Osaka.


Fejlinformation spredt til flere medier

Den fejlagtige oplysning fra Olé blev hurtigt viderebragt af andre medier, herunder TennisTemple.com, som skrev: 

"Rune: 'Jeg er tilbage hos Mouratoglou, og jeg føler, jeg spiller bedre og bedre'". 

Artiklen baserede sig udelukkende på den argentinske avis' fejlfortolkning, hvilket nu har skabt forvirring omkring Runes trænersituation.

For Rune blev det derfor en dobbelt nedtur i Buenos Aires. 

Nederlaget til Mariano Navone markerede et tidligt exit i turneringen, men danskeren får mulighed for at rejse sig allerede i næste uge, hvor en ny turnering venter. 

Trænerteamet er på plads, og Rune afviser altså enhver forbindelse til Mouratoglou i den kommende periode.