Af: Jesper Bengtson
|
14/04/2025 17:16
Mest læste i dag
Efter to sejre i München og tre år væk fra turneringen har Holger Rune nu valgt at tage til ATP 500-turneringen i Barcelona.
Her møder han i første runde den erfarne spanier Albert Ramos-Viñolas.
Det er ikke første gang, de to står over for hinanden i Barcelona. Tilbage i 2021 spillede de mod hinanden i første runde, hvor Rune tabte i tre sæt.
Siden da er der sket meget.
I dag er Holger Rune nummer 13 i verden, mens Ramos-Viñolas ligger helt nede som nummer 234. Derfor er der heller ikke tvivl om, at den 21-årige dansker går ind til kampen som favorit.
Normalt plejer Rune at spille i München i april, men i år har han valgt at prøve noget nyt.
"Jeg har spillet i München i næsten alle årene, og jeg tænkte, at det var tid til at gøre noget anderledes og komme til Barcelona," siger han til TV 2 Sport.
Skiftet sker efter en svær sæsonstart, hvor sygdom har drillet ham flere gange - senest måtte han melde fra til turneringen i Monte Carlo.
På trods af det er han nu på vej tilbage og ser frem til en række store grusturneringer i Europa.
"Det har været frustrerende, men jeg kan lære af det. Jeg har det bedre nu. Mine første dage tilbage på træningsbanen var hårde, men jeg ser fremad, for der er en masse spændende turneringer med Barcelona, Madrid og Rom," udtaler Rune.
Turneringen i Barcelona har tidligere haft store navne som Rafael Nadal på deltagerlisten, og den særlige stemning tiltaler Rune.
Han nyder både klimaet og omgivelserne i Spanien.
Målet er klart. Rune vil finde tilbage i topform, få stabilitet og holde kroppen sund, så han igen kan præstere på grus, hvor han tidligere har haft stor succes.
Fodbold
Tennis