Har ikke tid: Derfor er Caroline Wozniacki stoppet

14/04/2024 07:44

|

Nicolai Busekist

Foto: Clive Brunskill/Getty Images
Caroline Wozniacki har meldt ud, at hun har stoppet, da hun ikke har tid til at fortsætte.

Mest læste i dag

Efter at være vendt tilbage til tennisbanen, har Caroline Wozniacki fået travlt med at træne og spille turneringer. Derfor har hun pludselig fået rigtig meget at se til.

At hun også har to børn og en familie at holde styr på ved siden af, betyder kun, at hun har endnu mere at se til.

Det har betydet, at hun har været nødt til at sætte andre dele af sit liv og karriere på pause. Blandt andet har hun valgt at sætte sine tv-job på pause.

Hun har besluttet at droppe rollen som kommentator ved ESPN og Tennis Channel, hvor hun ellers har været tilknyttet de seneste år. Det afslørede hun på et pressemøde under Australian Open.

"Jeg har to børn, så mens jeg spiller, har jeg simpelthen ikke tid til det. Så jeg har ikke planer om det lige nu," sagde hun til B.T.

Hun afviste dog ikke, at hun på sigt kunne vende tilbage til sådanne jobs. Det kommer dog ikke til at ske, før hun har lagt karrieren på hylden.

"Det kommer lidt an på, hvad der sker. Det var i hvert fald sjovt og lærerigt at være en del af ESPN og Tennis Channel," udtalte hun.

Hun afslørede også, at der ikke er mangel på tilbud. Har hun et ønske om at vende tilbage til rollen som kommentator og ekspert, er der derfor rig mulighed for at gøre dette.