Jonas Vingegaard deler trist nyhed: Kommer ikke til at ske
Af: Nicolai Busekist
|
22/07/2024 11:53
Mest læste i dag
Da det stod klart, at det ville blive svært for Jonas Vingegaard at vinde Tour de France i år, begyndte spekulationerne om resten af hans sæson. Blandt andet har der været spekuleret en del i, om han skal køre Vuelta a España i efteråret.
Selvom der har været spekuleret en del i det, står det nu klart, at det ikke bliver en realitet. Det har den danske stjerne selv gjort klart i kølvandet på den sidste Tour de France-etape, der blev kørt som en enkeltstart søndag.
"Jeg kører ikke Vueltaen i år, desværre. Jeg vil helt sikkert gerne køre det i fremtiden igen, men det bliver ikke i år. Jeg har brug for at hvile mig nu her, og så ser vi, hvad jeg skal resten af sæsonen," sagde han ifølge TV 2 Sport.
I TV 2s studie efter afslutningen fortalte Jonas Vingegaard, at han først og fremmest skal have en pause fra cyklen. Når han har holdt en velfortjent ferie med sin familie, er det planen, at han skal køre Clásica de San Sebastián 10. august og Polen Rundt fra 12. august.
Her er det også værd at nævne, at han og hustruen, Trine Marie Hansen, venter deres andet barn i september. Derfor er det med stor sandsynlighed også noget, der har spillet ind i forhold til hans beslutning om ikke at køre for mange løb i efteråret.
Selvom Vingegaard ikke er med til Vuelta a España i år, betyder det bestemt ikke, at Team Visma - Lease a Bike ikke kan stille med et stærkt hold. Ifølge hollandske Het Laatste Nieuws er det planen, at Sepp Kuss får selskab af profilerne Wout van Aert og Cian Uijtdebroeks.
Generelt er der en lang række store navne, der stiller til start ved den spanske Grand Tour i år. Ifølge det hollandske medie omfatter dette både Egan Bernal, Laurens De Plus, Enric Mas, Nairo Quintana, Adam Yates, João Almeida og Primoz Roglic til start.