Af: Jesper Bengtson
|
25/06/2024 16:51
Mest læste i dag
WTA 500-turneringen i Bad Homburg er i fuld gang.
Gårsdagen kamp mellem Caroline Wozniacki og Elina Svitolina tog en dramatisk drejning i tredje og afgørende sæt, da spillet måtte stoppes.
Afbrydelsen fandt sted, da Svitolina i tredje sæt førte 2-1 i partier, skriver SE og HØR.
Den 34-årige Wozniacki, som ligger nummer 112 i verden, fik en fantastisk start på kampen, da hun vandt første sæt 6-3.
I anden sæt kunne hun endda have lukket kampen mod ukraineren, der ligger nummer 21 på verdensranglisten, men endte med at tabe 7-4 i tie break.
Og i tredje sæt blev kampen så afbrudt, da banen blev for glat til, at det var forsvarligt at fortsætte.
Kampen skal spilles færdigt i dag, og her bliver det spændende at se, om den lange pause og pludselige afbrydelse kommer til at ændre i dynamikken mellem de to stjerner.
Der er ikke nogen tvivl om, at Wozniacki er underdog på papiret, men hendes præstation mandag viste, at hun har potentialet til at overraske.
Vinderen af kampen mellem Wozniacki og Svitolina vil møde enten Diane Parry eller Veronika Kudermetova i anden runde.
Sidste tirsdag spillede Caroline Wozniacki sin første kamp på græs siden 2019.
Her tabte den danske tennisstjerne til Elise Mertens, hvilket har fået eksperter til at bekymre sig om hendes fremtidige præstationer.
Som Wozniacki selv erkendte i et interview med TV 2 Sport, mangler hun kamptræning, hvilket den direkte billet til hovedturneringen ikke giver hende samme mulighed for.
Den danske tennisstjerne har nemlig kun spillet to turneringskampe over de seneste to måneder - og det er hendes største problem, lyder det fra tenniseksperten Peter Bastian, fra TV 2:
"Hun skal ud at træne og spille en masse træningskampe. Hun er nødt til at finde nogle modstandere, der kan presse hende. Det erstatter ikke forskellen mellem at træne og spille i turnering, og det er det, der er Carolines største problem."
Fodbold
Tennis