Mest læste i dag
Efter at have oplevet et meget tidligt exit fra Australian Open, har Holger Rune valgt at tage imod et wildcard til ATP 250-turneringen i Montpellier. Havde han ikke gjort det, ville han først skulle spille turnering igen i midten af februar i Rotterdam.
Fredag aften var den 20-årige dansker igen i aktion ved den franske turnering. Her tørnede han ind i amerikanske Michael Mmoh, som han sendte ud af turneringen.
Amerikaneren er nummer 133 i verden, men alligevel formåede han at gøre det svært for Rune i første sæt. I sidste ende lykkedes det ham at vinde tiebreaken, hvorefter han hævede niveauet i andet sæt. Han vandt derfor kampen i to sæt med cifrene 7-6, 6-4.
Efter kampen udtalte Rune på banen, at han havde fundet motivation i, at han ville dedikere sin sejr til en helt særlig person. Hans søster havde nemlig fødselsdag, hvorfor han valgte at dedikere sin sejr til hende.
"Da jeg brød ham i andet sæt, tænkte jeg, at jeg måtte have sejren. I dag er min søsters fødselsdag, så jeg ville give hende en god gave ved at vinde kampen," lød det fra Rune ifølge TV 2 Sport.
Rune var naturligvis glad for, at han vandt kampen, og sikrede sig avancement i turneringen. Han var dog også glad for, at det lykkedes ham at finde en god rytme i kampen.
I første sæt var det en tæt kamp, hvor Rune for alvor måtte kæmpe for at vinde. I andet sæt fik han brudt Mmoh tidligt, hvorefter han fik fuld kontrol over kampen.
"Det er svært, når man ikke kender ham 100 procent og kender hans styrker og det, han ikke så godt kan lide på banen. Man må finde sin rytme – lige som i går (torsdag, red.). Det tog lidt tid, og det var et langt første sæt. Men jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at jeg gjorde de rigtige ting," sagde han.
Fodbold
Tennis