Holger Rune er havnet på en særlig liste

Af: Jesper Bengtson

|

02/12/2024 10:47

Tennis
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet."

Mest læste i dag

Børns Vilkår præsenterer i dag 19 ambassadører, som har sagt ja til frivilligt at hjælpe med at skabe opmærksomhed om organisationens indsatser for børn og unge i Danmark.

Det er første gang, Børns Vilkår etablerer et stort ambassadørkorps, som taler til forskellige målgrupper på forskellige platforme.

Gældende for alle er, at de ønsker at bruge deres stemme og rækkevidde til at hjælpe Børns Vilkår med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.

Sådan skriver Børns Vilkår i en pressemeddelelse.

”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med de 19 ambassadører. Vi er overbeviste om, at de med deres engagement og store rækkevidde kommer til at bidrage positivt til at få vores budskaber ud over rampen, også til nye målgrupper,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.  

De nye ambassadører er:

Daniel Agger, tidl. professionel fodboldspiller

Emil Simonsen, musiker i Suspekt

Flemming Møldrup, forfatter og tv-personlighed

Hav & Kamal, podcastværter

Helin Erdem, radio- og tv-vært

Holger Rune, professionel tennisspiller

Katinka Bjerregaard, sangerinde

May Lifschitz, skuespillerinde

Mette Blume Reick, tv-vært

Nikolaj Koppel, direktør i Podimo

Nicolas Dalby, MMA fighter

Renée Toft Simonsen, psykolog og børnebogsforfatter

Rosa Kildahl, tv-personlighed

Sebastian Lynggaard, radiovært, står bag Instagram-profilen ’Herlige Svend’

Saint Clara, sangerinde

Sofie Linde, tv-personlighed

Søren Kjeldsen, golfspiller

Youssef Wayne Hvidtfeldt, skuespiller