Af: Nicolai Busekist
|
29/09/2024 08:22
Mest læste i dag
Lørdag formiddag var Holger Rune i aktion ved Japan Open, hvor han slog sin japanske modstander Yoshihito Nishioka. Det betyder, at han har nu sikret sig en plads i kvartfinalen ved ATP 500-turneringen i Japan.
Efter kampen, som han vandt i to sæt med cifrene 6-2, 6-4, gav han udtryk for at være fint tilfreds med sin egen indsats. Han kom dog selv ind på, at der er plads til forbedringer, da hans niveau begyndte at dykke i slutningen af kampen.
"Jeg synes, jeg startede godt, og havde en god og klar gameplan. Jeg havde arbejdet på en del ting, som gik godt i store dele af kampen," sagde han ifølge TV 2 Sport i sit interview efter sejren.
"Jeg havde et lille dyk, han begyndte at at spille bedre, for han kunne spille frit, fordi han var ved at tabe. Han er en virkelig talentfuld spiller, så jeg forventede, at han ville løfte sit niveau undervejs. Men jeg er glad for, hvordan jeg kom tilbage og fik gjort arbejdet færdigt."
Da han vandt sin kamp over Nishioka, er han endnu ikke færdig i Japan. Derimod kan han se frem til at spille sin kvartfinalekamp søndag, hvor det igen er en japansk modstander, der kommer til at stå på den anden side af nettet.
Konkret er der tale om Kei Nishikori, der i skrivende stund ligger nummer 200 i verden. På papiret er det derfor en kamp, som Rune gerne skulle vinde.
Det forventes, at Rune skal spille søndagens tredje kamp. Det betyder, at den 21-årige dansker står til at skulle i aktion kl. 11.00 dansk tid. Det kan dog ændre sig en smule, alt afhængigt af de tidligere kampe.
Fodbold
Tennis