Af: Jesper Bengtson
|
25/03/2025 18:50
Mest læste i dag
Efter en stor optur i Indian Wells, hvor Holger Rune spillede sig hele vejen til finalen, var nedturen i Miami ekstra hård at sluge.
Den danske tennisstjerne røg overraskende ud allerede i sin åbningskamp ved Miami Open 2025 – og hvordan bearbejder man sådan et chok?
Man tager da til koncert med Travis Scott.
Rune, der tidligere har slået store navne som Novak Djokovic og Daniil Medvedev, havde netop leveret sit bedste resultat i lang tid, da han nåede finalen i Indian Wells.
Undervejs slog han blandt andet Stefanos Tsitsipas og viste endelig tegn på, at han var ved at finde tilbage til den topform, han havde kæmpet for at genopbygge siden sejren ved Paris Masters i 2022.
Men euforien blev kortvarig.
I Miami løb Rune direkte ind i Reilly Opelka, der sendte danskeren ud i anden runde med cifrene 6-4, 3-6, 6-7 i en tæt og frustrerende kamp, der bød på drama til det sidste.
Den 21-årige dansker kom dog hurtigt på andre tanker.
Efterfølgende tog han nemlig til koncert med Travis Scott, der ifølge Celebrity Net Worth er 550 millioner kroner værd.
Det skriver Sportskeeda.
Rune delte et øjeblik fra koncerten på sin Instagram-story, hvor man kunne se Scott fyre op under publikum med hittet 'Fein'.
Du kan se klippet herunder.
Fodbold
Tennis