Holger Runes mor med klar besked efter sønnens triumf

Af: Jesper Bengtson

|

23/04/2025 16:48

Tennis
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Læser du med, Holger?

Mest læste i dag

Holger Rune leverede varen ved ATP 500-turneringen i Barcelona, og det var ikke kun tennisverdenen, der lod sig imponere.

På første række sad hans mor, Aneke Rune, som har været en fast del af rejsen hele vejen - både når det er gået op og ned.

Efter sejren i Barcelona var hun ikke til at skyde igennem, og hun havde da også en klar besked til sin søn, der endnu en gang havde vist sit format på banen.

Sådan skriver mediet Sportskeeda.

Turneringen kulminerede søndag den 20. april, hvor Rune satte to streger under, at han hører til på øverste hylde.

I finalen stod han over for Carlos Alcaraz, som var på 'hjemmebane' og tidligere havde haft stor succes i turneringen.

Danskeren knuste den dobbelte mester med cifrene 7-6(6) og 6-2. Dermed sikrede han sig karrierens femte titel - og det var altså ikke en lille en af slagsen.

Men det er ikke kun pointene på scoreboardet, der tæller. Det gør støtten fra de nærmeste også.

Aneke Rune var efter triumfen hurtig på tasterne, hvor hun skrev en kærlig hilsen til sin søn:

"Du skinner Holger."

Mors støtte er dog ikke noget nyt for den unge tennisstjerne. Efter en hård finale i Indian Wells, hvor Holger måtte se sig slået af Jack Draper, sendte Aneke ham endnu en stærk besked via Instagram:

"Du er helt sikkert på rette vej," skrev hun og mindede sønnen om, at vejen til toppen ikke er uden nedture.

Efter en lille ørkenvandring ved Masters-turneringerne i Miami og Monte-Carlo var sejren i Barcelona ikke bare en præstation, men en oprejsning.