Holger Runes mor med stor afsløring: Har jeg ingen interesse i

Af: Nicolai Busekist

|

02/05/2024 16:32

Holger Runes mor, Aneke Rune, er kommet med en stor afsløring. Hun har fortalt i et nyt interview, at hun ingen økonomisk interesse har i sin søn.

Mest læste i dag

Når man er en af de bedste tennisspillere i verden, så følger der flere ting med. Én ting er, at det kræver hårdt arbejde, men hertil er der meget ofte også en økonomisk gevinst ved det.

Netop derfor ville det da heller ikke være et problem for Holger Rune at skulle finde plads i budgettet til at betale løn til sin mor. Men alligevel får hun ikke en eneste krone i løn for den store mængde arbejde, som hun står for bag kulisserne.

I et nyt interview med Elle har hun afsløret, at det er hende, der står for en stor del af de lavpraktiske opgaver. Og der er tilsyneladende nok at se til, for ifølge Aneke Rune arbejder hun 'i døgndrift'.

Hun har rigtig meget at se til med hensyn til sin søn, der ifølge hende selv optager 95 procent af hendes tid. Den sidste del af tiden bliver brugt på hendes eget firma, hvor datteren Alma er blevet ansat til at varetage ledelsesansvaret i det daglige.

Jeg er trygheden og fundamentet i Holgers team. Jeg er den, som altid giver ham et ærligt svar. Jeg tager ikke nogen løn for mit arbejde, jeg har ikke nogen økonomisk interesse i ham, faktisk har jeg ikke andre interesser end, at han skal udleve sin drøm," sagde hun i interviewet med Elle.

Selvom hun har en del at se til, så er der også opgaver, som hun på det seneste har sagt farvel til.

Tidligere i år meddelte hun, at hun ikke længere ville stå for at håndtere pressen. Det var derimod en opgave, hun var nødt til at give fra sig, da der er mange andre opgaver at se til.