Mange venter på Caroline Wozniackis udmelding: "Vi har ikke hørt noget"

Af: Jesper Bengtson

|

03/03/2025 22:02

Tennis
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com
Foto: Jimmie48 Photography / Shutterstock.com
Den danske tennisstjerne forholder sig tavs.

Mest læste i dag

Det er ikke længe siden, at den danske tennisstjerne, Caroline Wozniacki, meldte ud, at hun ville vende tilbage på banen engang i foråret.

Dog er der endnu ikke sat dato på, hvornår hun vender tilbage fra den pause, hun påbegyndte i september 2024.

Den manglende kommunikation efterlader Dansk Tennis Forbund og de danske tennisfans med samme spørgsmål.

Kommer Wozniacki til at deltage, når det danske landshold spiller Billie Jean King Cup i april?

"Vi har ikke hørt noget, men hun kan sagtens blive relevant for os, hvis hun kommer i gang og får spillet turneringer," udtalte sportschef hos DTF, Jens Anker Andersen, til B.T. i starten af februar og tilføjede:

"Så vi regner med at tage fat i Caroline inden alt for længe for at høre, hvad hendes planer er, og om hun overhovedet har lyst. Vi skylder at spørge hende."

Brød tavsheden i januar

Efter flere måneders tavshed annoncerede Wozniacki i januar, at hendes karriere ikke er slut endnu.

Hun har dog ikke spillet siden US Open i efteråret, hvor hun nåede fjerde runde, og hendes fravær har skabt spekulationer blandt danske tennisfans.

Årsagen til pausen skyldes leddegigt, som har voldt hende fysiske problemer.

Hvis Wozniacki er i kampform, vil hun være en stor forstærkning for det danske hold, der møder USA og Slovakiet i Bratislava fra 11. til 13. april.

Spørgsmålet er nu bare, om hun er klar til at tage udfordringen op.