Af: Jesper Bengtson
|
03/06/2025 15:53
Mest læste i dag
Novak Djokovic er ikke bare tilbage. Han er tilbage med et brag.
Efter sin 100. ATP-titel i Genève har serberen været flyvende, og han ligner en mand, der har fundet gnisten igen.
Han har endnu ikke tabt et eneste sæt ved Roland-Garros, men nu begynder modstanderne også at være på et andet niveau.
Sådan skriver mediet Estadiodeportivo.
Djokovic’ kvartfinalemodstander bliver Alexander Zverev, der lidt heldigt slap for at spille sig helt i mål i sin ottendedelsfinale.
Hollænderen Tallon Griekspoor måtte nemlig trække sig med en skade, efter at være bagud 3-0 i andet sæt.
Man må derfor antage, at Zverev har en anelse friskere ben, men om det hjælper mod Djokovic i spillehumør, vil kun tiden vise.
Det er selvfølgelig stadig de unge stjerner Carlos Alcaraz og Jannik Sinner, som mange ser som favoritter til at vinde det hele.
De har dog ikke læst Djokovic' manuskript. Han siger nemlig, at han vil "skrive historie med endnu et trofæ".
Siden 2009 har han været blandt de bedste otte i turneringen, og den stime ser ikke ud til at stoppe.
Faktisk har Roland Garros netop overhalet Australian Open som serberens bedste turnering - i hvert fald hvis man måler på antallet af sejre.
Djokovic vil gå på pension med stil, og det begynder at ligne et punktum med udråbstegn.
Fodbold
Tennis