Mest læste i dag
Der skal ikke være nogen tvivl om, at Novak Djokovic i mange år har domineret ved Australian Open. Derfor var han også den klare favorit til at løbe med sejren i år.
Sådan gik det dog ikke, for i semifinalen blev han slået af italienske Jannik Sinner. Ikke nok med det, så var det endda på en meget overbevisende måde, at italieneren sendte ham ud af den store turnering.
Efter denne kamp kom han med en stor hentydning om, at han potentielt kan ende med at trække sig tilbage i denne sæson. Han er nemlig ikke sikker på, hvorvidt han kommer tilbage til Australian Open næste år.
"Jeg håber bare, at jeg får en chance for at komme tilbage for at spille i det mindste en til gang og opleve følelserne igen," sagde han ifølge Tennis365.
Djokovic gik derefter i dybden med sin udtalelse, men han kom dog ikke ind på, hvorvidt han har planer om at trække sig tilbage eller ej. Han sagde blot, at han har forladt turneringen med en følelse, som han ikke er vant til.
"Dette er ikke en følelse, jeg er vant til. Det har været utroligt tilfredsstillende for mig at starte de fleste af mine sæsoner med en Grand Slam-sejr, og at jeg aldrig tabt i semifinalen eller finalen i Australian Open," sagde han.
"Så denne gang er det lidt anderledes, men det er, hvad det er. Lad os se. Jeg ved ikke. Denne turnering har som sagt ikke levet op til min standard, kriterier eller det niveau, jeg normalt spiller eller forventer at spille på. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er begyndelsen på slutningen, som nogle mennesker gerne kalde det."
Fodbold
Tennis