Rygterne svirrer om Caroline Wozniacki: Nu brydes tavsheden

Af: Jesper Bengtson

|

09/04/2025 09:34

Tennis
Foto: Leonard Zhukovsky / Shutterstock.com
Foto: Leonard Zhukovsky / Shutterstock.com
Nu sættes der ord på hele situationen.

Mest læste i dag

Caroline Wozniacki har overrasket hele verden endnu engang.

I forgårs offentliggjorde den tidligere verdensetter, at hun og ægtemanden David Lee venter på at byde endnu et barn velkommen til familien.

Nyheden blev delt på Instagram og kom bag på mange, herunder Caroline Wozniackis bror, Patrik Wozniacki.

"Jeg har sgu ikke vidst det så længe, så jeg er lidt lige så overrasket som jer. Jeg tænkte, at to børn havde været rigeligt for dem. Men de tager sgu lige en treer. De skal til at lave et fodboldhold," udtaler han til Ekstra Bladet.

Graviditeten har sat gang i rygterne omkring, hvorvidt tenniskarrieren, som hun genoptog i sommeren 2023, reelt er slut.

Efter en pause på 3,5 år og to børn vendte Wozniacki tilbage til banen sidste år, men har ikke spillet siden nederlaget ved US Open i september.

Siden da er hun raslet ned til nummer 127 på verdensranglisten - og med endnu et barn på vej ser det endnu sværere ud at tage turen op igen.

Ifølge Patrik Wozniacki bliver det svært for hende at forene livet som mor til tre med en professionel sportskarriere, der kræver konstant rejseaktivitet og fysisk topform.

Alligevel udelukker han ikke, at hun kan finde på at spille videre:

"Hvis man tænker logisk, så tænker jeg, at det er slut. Men hun har jo ikke meldt noget ud selv. Så det kan jo godt være, at hun tænker ’det kunne jo være’. Og så kan det godt være, hun neddrosler ambitionerne om at vinde turneringer. Så kan det være, hun bare vil spille med og være der, fordi hun stadig synes, at det er spændende," siger han.

Indtil tavsheden bliver brudt må tennisfans væbne sig med tålmodighed – og måske begynde at vænne sig til tanken om, at et af dansk idræts største navne nærmer sig sit endelige farvel.