Tennisstjernen Maria Sakkari raser mod medie

Af: Nicolai Busekist

|

21/02/2024 17:02

Den græske tennisstjerne har langet kraftigt ud efter et medie, der har skrevet en historie om hende og landsmanden Stefanos Tsitsipas.

Mest læste i dag

Både Maria Sakkari og Stefanos Tsitsipas er blandt de bedste tennisspillere i verden. Derfor vækker det også opsigt, når de forlader top-10 på verdensranglisten, hvilket nu er tilfældet for dem begge.

Mandag måtte Sakkari acceptere, at hun ikke længere havde point nok til at blive i top-10. I stedet er hun nu rangeret som nummer 11 i verden. Hun har været i top-10 siden september 2021, hvor hun spillede sig helt frem til semifinalen ved US Open.

Hun er ikke ene om at være faldet ud af top-10 i denne uge. Det samme er tilfældet for Tsitsipas, der nu ligger nummer 11. Det er første gang siden marts 2019, at han ikke har en plads blandt de ti bedste spillere i verden.

Inden hun faldt ud af top-10, nåede Sakkari at sætte rekord som den højest rangerede græske kvinde nogensinde. Det samme er tilfældet for Tsitsipas, da de begge har været nummer tre i verden.

På trods af dette, så er begge spillere blevet kritiseret af det græske medie Tennis24, fordi de har mistet deres respektive placeringer i top-10.

Dette fik Sakkari til at gå til angreb på det græske medie, som hun har kaldt 'til grin'. Det skyldes, at mediet har beskrevet deres exits fra top-10 som 'et historisk lavpunkt for græsk tennis'.

"Et historisk lavpunkt for Grækenland i mændenes og kvindernes rangeringer i de sidste 2,5 år. Stefanos Tsitsipas og Maria Sakkari er faldet ud af top-10 og indtager begge en 11.-plads på henholdsvis ATP- og WTA-ranglisten fra i dag," skriver medie.

Sakkari var bestemt ikke glad for dette, hvorfor hun besluttede sig for at tage til genmæle på det sociale medie: "Har I tænkt det her igennem, inden i skrev det? På grund af det her vil tennis ikke bevæge sig fremad i vores land. I er til grin!"