Tennislegende fundet skyldig i flere tiltaler

09/04/2022 15:35

|

Nicolai Busekist

Foto: Neil Mockford/GC Images

Mest læste i dag

Tennislegenden er fundet skyldig i flere tiltaler, der er knyttet til hans personlige konkurs. 

Den tyske tennislegende Boris Becker blev fredag ​​kendt skyldig i fire anklager, herunder at skjule væsentlige aktiver fra politiet og kurator.

Den 54-årige seksdobbelte Grand Slam-vinder, som var tiltalt ved retten i Southwark, stod over for 24 anklagepunkter, men er indtil videre kun blevet dømt i fire af dem. 

Den tidligere verdensetter, der vandt Wimbledon tre gange nægter sig ifølge Reuters stadig skyldig i tiltalerne han er dømt for. 

Han nægter sig ydermere skyldig i ni anklagepunkter om ikke at overrække trofæer og syv punkter for at skjule personlig ejendomme til en værdi af mere end 10 millioner kroner. 

Becker blev erklæret personlig konkurs den 21. juni 2017 ved retten i London, efter at have opbygget en kæmpe gæld til banker. 

I henhold til loven var han forpligtet til at give fuld oplysning om sine aktiver. Det er det, han nu er blevet dømt for.

De anklager, som Becker blev dømt for omfatter at have skjult ejendomme for omkring 2,5 millioner kroner, ikke at have oplyst om ejerskab af en ejendom i Tyskland, skjult et lån på cirka 6 millioner kroner fra en bank i Lichtenstein og ejerskab af 75.000 aktier i firmaet Breaking Data Corp.

Det kan ende med at koste den tidligere tennisstjerne flere år i fængsel, hvis det ikke går hans vej i retten.