Tyson bekræfter: Taler med YouTube-stjerne om boksekamp

11/05/2022 08:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Phillip Faraone/Getty Images

Mest læste i dag

Den 55-årige bokselegende Mike Tyson har bekræftet, at de er i dialog om en potentiel kamp.

Mike Tyson har gjort det klart, at han er åben for at gå i ringen med Jake Paul. Ligeledes har han også bekræftet, at han har planer om at tale med YouTube-stjerne om en kamp. Det skriver The Sun.

For nylig afslørede den noget yngre Jake Paul til The Sun, at bokselegenden er hans foretrukne valg til hans næste kamp, som skal bokses i august.

Og da han deltog i Bill Mahers podcast, sagde Mike Tyson, at han er klar til at bokse mod Jake Paul. Dette er dog ikke direkte ensbetydende med, at en kamp er undervejs.

"Jeg har planer om at ringe til ham på fredag, og så snakker vi," sagde den 55-årige Tyson i podcasten.

Da han blev spurgt om, hvorvidt han ville være klar til at acceptere en kamp mod Paul, var han meget klar i mælet, og svarede blot: "Absolut."

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at Mike Tyson sidst var i ringen. Hans seneste kamp var tilbage i 2020, hvor han boksede mod Roy Jones Jr. De endte med at bokse otte runder med et uafgjort resultat til følge.

Men nu kan han potentielt vende tilbage til ringen, for at kæmpe mod Jake Paul, selvom han er 30 år ældre end ham.