Verstappen langer ud efter Hamilton

06/05/2022 15:47

|

Nicolai Busekist

Foto: ANP Sport via Getty Images

Mest læste i dag

Max Verstappen har sendt en stikpille i retning af Lewis Hamilton, da han mener, at han klager for meget over hans racer.

Max Verstappen, der i skrivende stund ligger på en samlet andenplads, mener ikke, at Hamilton har ret i, at det er hans racer, der er skyld i, at han har fået så dårlig en start på sæsonen.

Den hollandske kører pointerede ganske vist, at bilen er dårligere, end den var i sidste sæson, men han påpegede ifølge The Sun også, at Russell har scoret en fjerdeplads i bilen.

"Jeg havde gode kampe med Lewis sidste år. Nu er han i en bil, som ikke er så god," lød det fra Max Verstappen.

"Når det er sagt, så slutter George selvfølgelig på en fjerdeplads i den bil. Så det er ikke alt sammen forfærdeligt vel?"

Hans udtalelser kom efter at være blevet spurgt om, hvorvidt han nød at overhale sin rival under sin overbevisende sejr i det sidste løb.

"For at være ærlig var det ikke noget, jeg nød på det tidspunkt," sagde han, og tilføjede:

"Jeg var bare fokuseret på mit løb, på at komme igennem trafikken så rent som muligt og at vinde. Jeg mener, det var ikke sådan, at jeg var: 'Åh, jeg overhalede Lewis med en omgang. Hvilken fantastisk følelse'."