Wayne Rooney i store problemer

11/04/2022 20:34

|

Nicolai Busekist

Foto: Athena Pictures/Getty Images

Mest læste i dag

Den tidligere Manchester United- og Everton-spiller er havnet i fedtefadet hos det engelske fodboldforbund.

Derby-træneren Wayne Rooney står over for en straf fra FA, efter at være gået i kødet på dommer Tim Robinson.

Derby tabte en udebanekamp mod Swansea med 2-1, men Rooney føler, at hans hold kunne have fået et point med fra kampen, hvis Robinson havde tildelt Derby et straffespark i en situation, hvor der ifølge Rooney selv var et stensikkert straffespark.

Rooney hævdede ifølge The Sun, at alle på stadion kunne se, at det var et straffespark - bare ikke dommerne:

"Jeg tror, ​​at alle på stadion var enige i, at der var straffespark. Swansea-træneren, Swansea-staben, Swansea-fansene og Derby-spillerne så alle, at der var et straffespark, men ikke de fire dommere. Jeg håber, at dommeren bliver udelukket og idømt en bøde, for det er ikke godt nok," sagde Rooney.

Men den tidligere Manchester United-mand overskred grænsen ved at foreslå, at Robinson skulle udelukkes fra dommertjansen, og han vil sandsynligvis blive straffet af FA for sine udtalelser.

Nederlaget efterlader Derby på grænsen til at rykke ned fra Championship efter deres pointreduktion i starten af sæsonen, som følge af dårlig økonomi. 

Rooneys hold har nu ni point op til Reading, der er placeret lige over stregen. Der er kun fem kampe tilbage, som Derby kan bruge til at redde sig selv fra en tur ned i League One.