YouTube-boksestjerne: Så meget tjente jeg i 2021

15/01/2022 15:06

|

Nicolai Busekist

Foto: Mike Ehrmann/Getty Images

Mest læste i dag

Den amerikanske YouTube-stjerne, der også gør karriere indenfor boksning, tjente en meget stor sum penge i 2021. 

Jake Paul, der startede på YouTube, har i løbet af det sidste år også gjort sig til et fænomen inden for boksesporten. Og det tjener han tilsyneladende meget godt på.

Ifølge The Mirror tjente han omkring 260 millioner kroner på sine tre kampe sidste år. Og det er endda lavt sat, hvis du spørger Jake Paul selv.

Han fortæller i hvert fald sin far, at han har tjent mere end det: 

“Min far ringede til mig i dag og spurgte, om de tal, der blev rapporteret i dag, var oppustede. 'Jeg vidste, du var tæt på det tal, men tjente du virkelig det?!' spurgte han," afslørede Jake Paul på en story på Instagram.

"Ja, far, og faktisk er tallene lidt lave. Husk jeg lyver ikke for min far, og han ved alt om mit liv," fortsatte han.

Præcist hvor meget mere han så tjente, vil Jake Paul dog ikke røbe, men ifølge ham er de 260 millioner kroner altså lavt sat. 

Jake Paul vandt alle sine tre kampe i 2021, hvilket udbyggede hans stime som ubesejret i fem ud af fem kampe.

For samtlige kampe fik han også et ukendt antal procenter af PPV-salget, der kan være med til skrue indtjeningen op.