Forside Tennis Nu sætter Holger Rune langt om længe ord på det:...

Nu sætter Holger Rune langt om længe ord på det: “Jeg vil ikke sige noget kontroversielt, men…”

Nu sætter Holger Rune langt om længe ord på det: “Jeg vil ikke sige noget kontroversielt, men…”
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com

Nu sætter Holger Rune langt om længe ord på det.

Lige nu læser andre

Der var engang, hvor Holger Rune og Carlos Alcaraz stod og tørrede sved af panden i juniorrækkerne, mens ingen uden for tennismiljøet kendte deres navne.

Siden da har de begge taget kvantespring, og nu er de ikke bare rivaler på banen, men også ansigter på hver sin side af Netflix-generationens tenniseventyr.

Efter sin sejr i Rom over Comesana – i en kamp hvor det var op ad bakke i første sæt, men hvor danskeren til sidst trak det længste strå – satte Rune ord på Alcaraz’ nye Netflix-dokumentar. Og det gjorde han med et glimt i øjet og en sætning, der næsten indbyder til overskrifter:

“Jeg vil ikke sige noget kontroversielt, men jeg var måske en lille smule mere seriøs end ham i juniors.”

Læs også

Rune gjorde det klart, at han ser dokumentaren som et plus for tennissporten, og ikke mindst for fansene:

“Jeg synes, det er fedt. Det er fedt for tennissporten og for fansene at se, hvad der sker bag kulisserne. Det er cool, for vi er jo bare mennesker.”

Han forklarede også, at han havde haft en snak med Alcaraz i omklædningsrummet om netop det at blive fulgt så tæt.

For som Rune selv siger, så har man ikke samme energi og motivation hver dag – og det er også dét, dokumentaren viser. Det menneskelige.

Forskellig baggrund, samme kærlighed til spillet

Alcaraz og Rune har tydeligvis udviklet sig i hver sin retning. Og selvom Alcaraz har flair og passion i blodet, så er det klart, at Rune altid har haft en lidt mere struktureret tilgang – måske typisk dansk, hvor spanieren er præget af en mere afslappet kultur.

“Spanske folk lever anderledes end danske folk. Det er en anden slags karakter.”

Men én ting er de enige om: Tennis er livet, og lige meget hvor forskellig rejsen har været, så er målet det samme. Det er netop dét, der gør det så fascinerende at følge deres duel, både på banen og på skærmen.

Læs også

Ads by MGDK