Der tegner sig et nyt billede.
Lige nu læser andre
Årets store cykelnavne begynder allerede nu at fylde i snakken om næste sæson, og analyserne handler ikke kun om formkurver, men også om hvem der kan udfordre sportens største profiler.
En af dem, der følger udviklingen tæt, er Alberto Contador. Den tidligere Tour de France-vinder ser tilbage på endnu et år domineret af Tadej Pogacar, men han peger samtidig på, at billedet kan ændre sig i 2026.
Pogacar fortsatte sin utrolige serie af sejre i 2025 og blev den første rytter siden Eddy Merckx til at vinde Touren, tre monumenter og et verdensmesterskab i samme sæson.
Contador kaldte det i et interview med Marca for et år, hvor han havde set noget helt særligt.
Han sagde at “han var klart den stærkeste i Touren og redefinerer sporten” og han mente, at Pogacars måde at angribe løbene på tilføjer noget nyt til feltet.
Læs også
Vingegaard kan stadig true Pogacar
Selv om Pogacar virker urørlig, mener Contador ikke at næste sæson er afgjort. Han pegede uden tøven på Jonas Vingegaard som den rytter, der stadig kan lave uro i toppen.
“Det er svært, men der er Vingegaard, som ved hvordan man vinder Touren, og hvis nogen kan drille Tadej, er det ham”.
Det sagde Contador i et interview med TNT Sports.
To gange har danskeren taget den gule trøje fra Pogacar. Contador fremhævede især Vingegaards analytiske tilgang, hans ro og hans præcision i forberedelsen.
Han ser de kvaliteter som afgørende i et år, hvor marginaler bliver endnu vigtigere, og hvor Pogacar selv har lovet at komme tilbage som en endnu stærkere udgave af sig selv.
Læs også
En ny generation på vej
Contador ser også optimistisk på spansk cykelsport. Han pegede på navne som Juan Ayuso, Carlos Rodriguez, Adria Pericas og Pablo Torres og mente, at landet står med et hold af unge ryttere, der kan skabe store resultater i fremtiden.
Han understregede dog, at udviklingen kræver tid og tålmodighed, men han mener at retningen er lovende.
Når Contador ser tilbage på sæsonen, fremhæver han især duellen mellem Pogacar og Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix.
Han beskrev det som et opgør, der ramte essensen af sporten, hvor Tour-vinderen valgte at kaste sig ind i brostenshelvede, tage chancer og sætte alt på spil. For Contador er det øjeblikke som disse der gør cykling unik.
Han tog også stilling til idéen om at gøre Grand Tours kortere. Forslaget om at skære løbene ned fra tre til to uger afviste han uden tøven.
Læs også
Han mente at cyklingen ville miste sin kerne hvis den tredje uge forsvinder. Han sagde at “det er dér, det episke opstår og hvor kun de udvalgte overlever”.