Store fremskridt for nyt Formel 1 hold
Lige nu læser andre
Audi Revolut F1 Team har med succes gennemført den første fire-up af sin bil til sæsonen 2026.
En betydningsfuld milepæl på rejsen mod FIA Formel 1-verdensmesterskabet.
Den første start af Audi Power Unit i chassiset fandt sted den 19. december 2025 i Hinwil og markerer dermed overgangen fra design og konstruktion til dynamisk virkelighed.
Den såkaldte “Fire-up” er en grundlæggende milepæl i hvert Formel 1-program, hvor mange års udviklingsarbejde valideres, og den vellykkede integration af nøglekomponenterne bekræftes.
For Audi F1-projektet er den det håndgribelige resultat af et intenst, tværfunktionelt samarbejde mellem teamets drivlinjeudviklingen i Neuburg i Tyskland, chassis-teamet i Hinwil i Schweiz samt det nye teknologicenter i Bicester i Storbritannien.
Læs også
LÆS OGSÅ: Thomas Frank tager bladet fra munden: “Jeg ville aldrig gøre noget så dumt”
Det er et følelsesladet øjeblik, hvor bilen for første gang vækkes til live – kulminationen på arbejdet og engagementet fra hundredvis af mennesker i alle dele af projektet.
Denne milepæl etablerer et solidt teknisk udgangspunkt, mens teamet fortsætter arbejdet frem mod de omfattende regelændringer i 2026.
Den vellykkede idriftsættelse af Power Unit’en er et bevis på den præcision og beslutsomhed, der driver projektet fremad.
Det skriver Audi danmark i en pressemeddelse.
Læs også
Mattia Binotto, Head of the Audi F1 Project: „En fire-up er altid et særligt øjeblik, men denne markerer en ny begyndelse. Den er det håndgribelige resultat af vores fælles ambition og det dedikerede arbejde fra vores teams i Neuburg og Hinwil. At se alting sat sammen for første gang giver hele projektet en utrolig energi. Vi har skabt et solidt fundament for en lang rejse, som vil være kendetegnet ved vores utrættelige drivkraft for at blive bedre.“
Jonathan Wheatley, Team Principal for Audi Revolut F1 Team: „Denne succesfulde fire-up er en vigtig milepæl, der bekræfter kvaliteten af arbejdet og samarbejdet på tværs af alle afdelinger. Den giver hele teamet ny energi og et klart fokus i forberedelserne til de næste udviklingsfaser – herunder det øjeblik, hvor vi for første gang sender bilen på banen. Denne succes bringer vores første løb i Melbourne skarpt i fokus, og vi vil bygge videre på dette fundament som ét samlet team.“