Jonas Vingegaard ser frem mod en ny udfordring, hvor han skal konkurrere mod nogle af sportens største stjerner.
Lige nu læser andre
Efter sin sejr i Paris-Nice kan Jonas Vingegaard nu rette blikket mod næste store opgave i sit program. Den danske Tour de France-vinder stiller nemlig til start i Catalonien Rundt, hvor konkurrencen ventes at blive hård.
Startlisten til det spanske etapeløb rummer flere stærke navne. Blandt dem er Remco Evenepoel, som Vingegaard derfor kan forvente hård konkurrence fra. Derudover deltager en rytter som João Almeida også, hvilket ifølge danskeren vil gøre feltet særdeles stærkt.
Vingegaard selv ser frem til endnu en duel med Evenepoel, men understreger samtidig, at konkurrencen ikke kun kommer fra én rytter.
“Det er altid fedt at kæmpe mod Remco, men João Almeida er der også. Så det bliver et stærkt felt, og det bliver anderledes end her (Paris-Nice, red.),” siger han til pressen, heriblandt TV 2 Sport.
Løbet i Catalonien adskiller sig på flere punkter fra det franske etapeløb, som Vingegaard netop har vundet. I Paris-Nice var stigningerne typisk kortere og mere eksplosive, mens rytterne i Spanien skal håndtere længere og mere udmattende bjergpas.
Læs også
Det passer normalt godt til Vingegaards styrker, men han forventer alligevel, at løbet kommer til at stile nogle helt andre krav til ham.
“Her var det kortere stigninger, hvor i Catalonien er det længere stigninger. Det er nogle anderledes evner, der skal i brug,” lyder det fra den danske stjerne.
Flere af etaperne i løbet indeholder netop lange stigninger, som kan blive afgørende for den samlede stilling.
Ifølge TV 2 Sport stiller Red Bull-BORA-hansgrohe med både Evenepoel og Florian Lipowitz, mens UAE forventer, at João Almeida igen er klar efter sygdom. Portugiseren måtte bl.a. melde afbud til Paris-Nice på grund af helbredsproblemer.
For Vingegaard handler deltagelsen også om forberedelse frem mod sæsonens næste store mål i form af Giro d’Italia, der begynder i maj.
Læs også
Samtidig lægger danskeren ikke skjul på, at selve løbet også har stor betydning i sig selv, da han beskriver det som ‘et af de største løb i verden og selvfølgelig meget prestigefyldt’. Catalonien Rundt køres fra 23. til 29. marts og bliver Vingegaards debut i det spanske etapeløb.