Anders Antonsen chokerer forud for Denmark Open

Af: Nicolai Busekist

|

10/10/2024 12:43

Badminton
Foto: Shi Tang/Getty Images
Foto: Shi Tang/Getty Images
Anders Antonsen er en af de danske stjerne, der har meldt sig klar til Denmark Open, der bliver spillet i Odense i næste uge.

Mest læste i dag

Anders Antonsen havde håbet på at få en god optakt til Denmark Open i næste uge. Sådan gik det dog slet ikke for den 27-årige dansker, der derfor er nødt til at se sig om efter en anden måde at forberede sig til turneringen i Odense.

Onsdag var han i aktion ved Arctic Open i Finland, hvor han var topseedet. Derfor var der gode chancer for, at han kunne være gået hele vejen. Men dette blev der sat en stopper for allerede i første runde.

Franske Alex Lanier viste sig at være den bedste mand på dagen, da han vandt deres kamp i tre sæt med cifrene 21-18, 18-21, 18-21.

Ifølge Ritzau betyder dette, at den danske stjerne ikke kan se frem til at få flere officielle kampe, inden det går løs i Odense.

Det var helt klart Antonsen, der kom bedst fra start i første sæt. Men på trods af, at han havde skabt sig et fornuftigt forspring, formåede Lanier at kæmpe sig tilbage. Franskmanden havde faktisk været nede med fem point.

Alligevel nåede han at komme i front med 18-16, inden Antonsen hævede sit niveau et nøk. Det resulterede i, at han vandt første sæt efter at have sikret sig fem point i træk.

I andet sæt var det omvendt, da det var den franske spiller, der havde overtaget. I starten fulgtes de pænt ad, men fra 8-8 var det meget tydeligt, at Antonsen havde svært ved at følge med.

Det tredje og sidste sæt var tæt hele vejen, men da Antonsen bragte sig i front med 16-13, så han ud til at blive kampens vinder.

Men det tog åbenbart ikke pusten fra franskmanden, der blev ved med at kæmpe. Derimod faldt det hele fra hinanden for Antonsen, da Lanier vandt otte af de næste ti point.