Novak Djokovic har kurs mod vanvittig bedrift

Af: Nicolai Busekist

|

09/10/2024 13:18

Tennis
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Foto: Victor Velter / Shutterstock.com
Novak Djokovic fortsatte sin jagt på sin titel nummer 100 ved at nedlægge italienske Flavio Cobolli og sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne i Shanghai Masters.

Mest læste i dag

Den 37-årige serber var skarp og klinisk i en sejr i to sæt med cifrene 6-1, 6-2, der kun tog lidt over en time. Cobolli, som voksede op med Djokovic som idol, kunne ikke matche den serbiske stjernes evne til at forudse duellerne og næsten aldrig misse en returnering.

Foruden sin fejlfrie præcision med rene slag fra baglinjen, sikrede Djokovics høje niveau, at han kun tabte syv point på serven. Næste gang står han over for russeren Roman Safiullin, hvor det er en plads i kvartfinalerne, der er på spil for dem begge.

Djokovic, som indtil videre har vundet 99 titler i sin karriere, sigter mod at blive den kun tredje mandlige spiller til at nå et trecifret antal turneringssejre. Dermed melder han sig ind i klub, der også tæller Jimmy Connors (109) og Roger Federer (103).

Ved sin første tilbagevenden til Shanghai siden 2019 anerkendte Djokovic, at udsigten til at vinde en titel nummer 10 gav ham 'ekstra motivation' i Masters 1000-turneringen. Djokovic har reduceret antallet af turneringer, da han prioriterer de største af slagsen. I år har han spillet det næstlaveste antal kampe i en enkelt sæson siden 2005.

Måden, hvorpå han overvældede den 22-årige Cobolli, der er nummer 30 i verden efter en imponerende gennembrudssæson, var en påmindelse om hans høje niveau og den trussel, han udgør.

"Jeg var ret skarp," sagde Djokovic ifølge BBC efter den relativt korte kamp mod Cobolli.

"Fra starten havde jeg en klar plan for, hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle forblive aggressiv og udnytte enhver kort bold til at tage initiativ i pointene. Det har jeg gjort. Jeg er meget glad for præstationen."

Djokovic er en af favoritterne til at vinde titlen, men han kan forvente stor konkurrence, da spillere som Jannik Sinner og Carlos Alcaraz også er sulten efter at løfte trofæet.