OL-drøm knust efter kærestens fejl: Nu bryder dansk badmintonstjerne tavsheden

Af: Emil Martesen

|

15/10/2024 13:54

Badminton
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
OL-drømmen blev knust efter kærestens fejl.

Mest læste i dag

Der kan ikke herskes tvivl om, at OL er det ultimative mål, for næsten alle eliteatleter.

Mange bruger år – eller endda hele deres liv – på at forberede sig til denne ene mulighed.

For nogle falder drømmen dog fra hinanden lige før målstregen, hvilket kan være en hjerteskærende oplevelse.

Men endnu værre må det være, når drømmen bliver knust uden atleterne selv har gjort noget forkert.

Sådan var tilfældet for badmintonspilleren Alexandra Bøje, da hendes OL-drøm forsvandt på grund af en fejl begået af hendes partner og kæreste, Mathias Christiansen.

Alexandra Bøje skulle have deltaget i OL i Paris sammen med sin faste makker, Mathias Christiansen.

Men bare 10 dage før legene blev parret tvunget til at trække sig, efter at Mathias Christiansen havde overtrådt antidopingreglerne ved flere gange at fejle i indberetninger af sine whereabouts – en fejl, der førte til en års karantæne.

Sådan skriver TV 2.

Selvom Mathias Christiansen tog ansvaret for fejlen og siden har forholdt sig til dommen, har det efterladt Alexandra Bøje i en svær situation, hvor hun måtte finde en ny makker og samtidig bearbejde skuffelsen over den mistede OL-mulighed.

Nu bryder hun tavsheden

"Det er klart, at det har været hårdt," fortæller Alexandra Bøje i et interview med TV 2 Sport.

Alexandra Bøje fortæller yderligere, at de nu arbejder sammen om at komme igennem det her.

Hendes kæreste er blevet erstattet af Rovin Tabeling på banen, og de skal være makkere i det kommende år.

Hun understreger dog, at parret har en forhåbning om at vende tilbage på banen sammen igen.

For Alexandra Bøje har de seneste måneder været præget af usikkerhed og frustration.

Nyheden om deres OL-udeblivelse kom som et chok for mange før legene, og siden da har hun måttet forholde sig til Mathias Christiansens karantæne, som først udløber den 21. juli 2025.

"Det er klart, at det har været megahårdt ikke at skulle spille OL. Men når det så er sagt, har der også været ting, som vi skulle tage os af, og vi har prøvet bare at stå sammen i det her – og prøve at se positivt på tingene … De positive ting, der nu engang er," forklarer Alexandra Bøje.

Selvom det var en stor skuffelse ikke at kunne deltage i OL, forsøger Alexandra Bøje at se fremad.

Trods den hårde periode træner Alexandra Bøje fortsat en gang om ugen med Mathias Christiansen, og de har begge øjnene rettet mod fremtiden, hvor de håber at genfinde deres plads på badmintonbanen, når Mathias Christiansens karantæne udløber.