Så mange penge fik Viktor Axelsen for at vinde OL-guld

Af: Jesper Bengtson

|

01/12/2024 08:30

Badminton
Foto: Shi Tang/Getty Images
Selvom Viktor Axelsen får en pæn sum, så får sølvvinderen langt flere penge.

Mest læste i dag

Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at præmiesimmer inden for sport kan være rimelig heftige, og at de afhænger markant af land og turnering.

Alligevel vil mange nok antage, at De Olympiske Lege ligger højt på listen over de højeste summer uddelt til guldvindere.

Det er også sandt - men kun for nogen.

For ved OL fungerer præmiepengeuddelingen ved, at det er de nationale idrætsforbund, der fastsætter summerne. Det betyder, at det er frit for de enkelte lande om de vil give flere millioner kroner i præmiepenge eller slet ingen ting.

Det skriver DR.

Hos Dansk Idrætsforbund lyder præmiepengene på 100.000 for guld, 75.000 for sølv, og 50.000 for bronze.

Danmarks OL-guldvinder i herresingle Viktor Axelsen fik derfor 100.000 kroner for sin sejr over over thailandske Kunlavut Vitidsarn.

På banen var det danskeren, der fik håneretten, men når det kommer til præmiepenge, så er det altså thailænderen, der får det sidste grin.

Kunlavut Vitidsarn modtog nemlig hele 1.391.040 kroner for sin sølvmedalje - over 13 gange så meget, som Viktor Akselsen får for sin guld.

Havde han vundet guld, ville han have modtaget 2.318.400 kroner.

Ifølge DR er det kun Hong Kong, Taiwan og Singapore overgår Thailand, når det kommer til uddeling af præmiepenge.

Atleter fra Hong Kong modtog hele 5.299.200 kroner, hvis de vinder guld.

I den modsatte ende af spektret finder vi Norge og Sverige, som ikke tilbyder nogen monetær belønning til deres OL-medaljetagere.