Viktor Axelsen forklarer sløj start: Skulle ændres fra den ene dag til den anden

Af: Nicolai Busekist

|

01/08/2024 06:41

Badminton
Foto: Karunesh Johri / Shutterstock.com
Viktor Axelsen sikrede sig onsdag en sejr over irske Nhat Nguyen, men det var ikke den danske stjerne, der kom bedst fra start.

Mest læste i dag

Der gik kun 34 timer, fra Viktor Axelsen forlod banen i Paris, til hans onsdag skulle spille på ny. Denne gang var der tale om gruppefinalen ved OL, hvorfor det var en meget vigtig kamp for den danske stjerne.

Faktum er dog, at det ikke var ham, der kom bedst fra start. Det var derimod hans irske modstander, der havde lidt lettere ved at få fyret op for motoren. Det ændrede heldigvis ikke på, at det var Axelsen, der var stærkest i sidste ende.

Da den danske stjerne forlod banen, var det med en sejr i to sæt med cifrene 21-13, 21-10 i bagagen. Ikke nok med det, så kunne han også glæde sig over at have sikret sig en plads i den ene kvartfinale.

Efter kampen sagde Axelsen, at Nguyen spillede stærkt fra start. Han pointerede dog også, at han har spillet sine kampe på vidt forskellige tidspunkter. Den seneste kamp blev spillet klokken midnat, mens kampen mod Nguyen startede kl. 10.

Ved stillingen 11-9 fik Axelsen endelig meldt sig ind i kampen, og herfra var det ham, der sad på langt det meste af opgøret.

"Når man spiller de to første kampe sent om aftenen, vender man sin døgnrytme lidt. Man går lidt senere i seng og spiser senere. Det skulle så ændres fra den ene dag til den anden," sagde han ifølge Ritzau efter kampen.

"Det er fint, for det er sådan, det er ved et OL. Det gjorde bare, at man havde lidt mere søvn i øjnene her til morgen, men jeg formåede at komme godt op i gear."

Da han først fik meldt sig ind i kampen, var er ingen slinger i valsen for den 30-årige stjerne. I de fleste tilfælde fra Nguyen tæt på at være helt chanceløs, hvorfor det blev tydeligt, at Axelsen ganske enkelt bare befinder sig på et andet niveau.