Viktor Axelsen smider bombe: Det et er slut

Af: Nicolai Busekist

|

01/06/2024 07:36

Badminton
Foto: Karunesh Johri / Shutterstock.com
Foto: Karunesh Johri / Shutterstock.com
Viktor Axelsen har smidt lidt af en bombe, da den danske badmintonstjerne har meddelt, at det er slut for denne gang.

Mest læste i dag

Lørdag skulle danske Viktor Axelsen have været i aktion ved den store turnering Singapore Open. Men nu står det klart, at han ikke er i stand til at træde ind på banen til den semifinale, han skulle have spillet.

Den 30-årige dansker har derimod været nødt til at trække sig fra turneringen. Det afslører han selv i et opslag på det sociale medie Instagram.

Her skriver Axelsen, at han har pådraget sig en ankelskade, der - efter anbefaling fra lægerne - har fået ham til at trække sig fra turneringen.

"Jeg fik et lille vrid i anklen i min kamp i anden runde. I første omgang følte jeg ikke, at der var noget, og i går var jeg bare en smule øm," lyder det fra den danske stjerne i opslaget på Instagram.

"Her til morgen er jeg vågnet op med flere smerter, og efter en snak med den medicinske stab er jeg blevet rådet til at hvile min ankel. Jeg er derfor ikke i stand til at gå på banen i dag. Det er selvfølgelig meget skuffende. Jeg ville elske at fortsætte mit run her."

Singapore Open er en Super 750-turnering. Det er derfor en større turnering, om end det ikke er en af de største turneringer i sæsonen. Sandsynligvis har det også spillet ind i forhold til Axelsens beslutning om at trække sig forud for semifinalen.

Axelsen skulle have spillet mod kinesiske Li Shi Feng lørdag middag dansk tid, men det bliver ikke til noget. Det er naturligvis ærgerligt, da den 30-årige verdensetter har været inde i en god stime på det seneste.

Det viste han blandt andet i sidste weekend, hvor han gik hele vejen i Malaysia Masters. Han har også spillet rigtig godt i Singapore, hvor han havde kurs mod endnu en turneringssejr.