Svimlende beløb: Connor MacGregor i boksebrag med YouTuber
Af: Marcus Dam
|
02/01/2025 17:57
Mest læste i dag
Det skriver Ekstra Bladet.
En kamp i Mumbai med svimlende beløb på spil
Den irske MMA-legende Conor McGregor har offentliggjort, at han er i indledende forhandlinger om en bokse-opvisningskamp mod Logan Paul.
Kampen skal finde sted i Wankhede Stadium i Mumbai og er arrangeret af Mukesh Ambani, en af Asiens rigeste personer med en formue på 100 milliarder dollars.
Ambani er angiveligt villig til at betale begge kombattanter hele 100 millioner dollars for at deltage.
Det svarer til 717 millioner kroner.
Ifølge McGregor selv har han allerede sagt ja til aftalen:
Jeg er i de indledende forhandlinger med Ambani-familien om at møde Logan Paul i en bokse-opvisningskamp i Indien. Jeg har sagt ja. Bagefter vender jeg tilbage til oktagonen," skriver McGregor på X.
For Logan Paul er situationen dog mere usikker.
YouTuberen, der også har skabt sig en karriere som WWE-stjerne og virksomhedsejer, har angiveligt endnu ikke givet grønt lys for kampen.
McGregors udfordringer uden for ringen
Selvom kampen i Mumbai kan blive et af de største sportslige opvisningsevents i 2025, har McGregors navn været præget af kontroverser.
MMA-stjernen, der ikke har været i kamp siden sit nederlag til Dustin Poirier i 2021, blev for nylig dømt til at betale en erstatning på knap to millioner kroner for et seksuelt overgreb i 2018.
McGregors image har taget skade, og flere sponsorer har trukket sig.
Men med udsigten til en kæmpe lønningsdag i Indien og muligvis en 10-årig aftale som ambassadør for Visit India, står McGregor til at genopbygge både formue og indflydelse.
Mens McGregor virker fast besluttet på at gennemføre aftalen, er det fortsat uklart, om Logan Paul kan frigøre sig fra sine andre forpligtelser, især inden for WWE og sit Prime-projekt.