Af: Nicolai Busekist
|
07/07/2024 18:09
Mest læste i dag
Nate Diaz har sat sig for at hævne nederlagene mod Jake Paul og Leon Edwards efter at have vundet over Jorge Masvidal. Diaz blev slået af nuværende UFC-weltervægtsmester Edwards i 2021 - et år efter han forlod UFC..
Derefter debuterede han i boksning mod YouTube-bokseren Jake Paul sidste august, men det endte med et nederlag. Diaz besluttede sig for at holde fokus på boksning og tage en revanchekamp mod Masvidal efter sit nederlag i oktagonen i 2019.
Han vandt boksekampen på point, og derefter benyttede han muligheden for at udfordre Paul til en ny kamp.
"Jeg vil smadre Jake Paul. Jeg er klar til at kæmpe mod den højest rangerede bokser, jeg kan finde. Mit mål har altid været at blive den bedste kæmper i verden, så jeg vil tilbage og have UFC-titlen. Leon Edwards, Jake Paul og alle andre, I er døde," sagde han ifølge The Sun.
27-årige Paul sikrede sig en pointsejr over 39-årige Diaz, og har efterfølgende tilbudt ham en revanchekamp i buret. Amerikaneren gav ham et tilbud på hele 15 millioner dollars sammen med Professional Fighters League (PFL).
Paul har denne gang være hurtig til at svare igen efter at være blevet udfordret af Diaz.
"Fuck dig Nate Diaz. Du er en taber, der undveg mit MMA-tilbud fra PFL på 15 millioner dollars. Masvidal er også skrald," lød det fra ham.
Masvidal opfordrede til en ny kamp mellem ham og Daiz, da han selv følte, at han var den reelle vinder.
"Jeg mener, jeg vandt. Jeg mener, at jeg ramte de hårdere slag. Han landede flere slag, men jeg følte bestemt, at jeg landede langt bedre slag," sagde han.
"Vind eller tab, al ros til Jesus Kristus, min frelser. Og vi kan gøre det igen. Vi står 1-1, så vi kan bestemt tage en revanchekamp i boksning. Jeg følte, jeg vandt den. Vi kan bestemt finde et sted at gøre det igen."
Fodbold
Tennis