Boris Becker beklager sig over 'umenneskelige' forhold i fængslet

08/05/2022 17:36

|

Nicolai Busekist

Foto: Tayfun Salci/DeFodi Images via Getty Images

Mest læste i dag

Boris Becker afsoner for tiden en fængselsstraf or 2,5 års fængsel, som han er blevet idømt, fordi han har gemt værdier i forbindelse med sin personlige konkurs.

Derfor lever han ikke længere den luksuriøse livsstil, han er vant til. Derimod bor han i en celle på seks kvadratmeter, der bliver låst kl. 20 om aftenen og åbnes igen kl. 07 næste morgen.

Og ifølge britiske The Sun er den tidligere tennisstjerne ikke ligefrem imponeret over de forhold, som han lever under.

En kilde har fortalt til den britiske avis, at Boris Becker har det hårdt i fængslet. Angiveligt skulle det især være maden, han har det slemt med, da han mener, at maden er dårlig, og at portionerne er for små.

Derudover er han generelt i chok over forholdene i det fængsel, han sidder i. Ifølge kilden har Becker kaldt dem for 'næsten umenneskelige'.

"Han er også i chok over, hvor dårlig hygiejnen er, fordi fængslet er overfyldt. Forholdene er frygtelige og næsten umenneskelige. Der kan være koldt i cellerne, og der er knap nok dagslys. Det er et massivt chok for ham, men det lader til, de behandler ham okay," fortæller kilden.

Da han især er træt af maden, bliver hans ugentlige rådighedsbeløb på ca. 88 kroner også brugt på at købe chokolade, kiks og bananer. Han mener nemlig, at han ikke bliver mæt af de måltider, der bliver serveret.