Alberto Contador med opsigtsvækkende melding om Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard

Af: Nicolai Busekist

|

19/01/2024 13:08

Tidligere cykelrytter Alberto Contador er kommet med en opsigtsvækkende melding om Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar.

Mest læste i dag

Alberto Contador er ikke i tvivl om, at både Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar har, hvad der skal til. Men det er ikke dem begge, der har planer om at forsøge - i hvert fald ikke i år.

Både Pogacar og Vingegaard kan bryste sig af at være blandt de bedste cykelryttere i verden. Derfor har de også begge været blandt favoritterne til at vinde Tour de France de seneste år.

De to seneste år har Vingegaard været stærkest, hvorfor han stod øverst på podiet i Paris. Det store spørgsmål er, hvorvidt det kommer til at forholde sig anderledes i den kommende sæson.

Men inden da vil Pogacar forsøge at vinde Giro d'Italia, hvilket kan blive en hård opgave. Ifølge Contador er den slovenske stjerne dog en af få ryttere, der kan vinde både Giro d'Italia og Tour de France i samme år. Og det samme er Vingegaard.

Der er ingen, der har formået at gøre dette, siden Marco Pantani gjorde det i 1998. Hvis det Pogacar skal gøre det i år, kommer det dog ikke kun til at afhænge af ham selv. Det vil også være nødvendigt at have et stærkt hold omkring sig.

"Har UAE kapaciteten til at gøre det? Ja," siger han til La Gazzetta dello Sport, og fortsætter:

"Jeg var 32 år, da jeg prøvede at vinde 'The Double'. Tadej er kun 25 år. Det ændrer tingene."

Han påpeger også, at den største udfordring for Pogacar, ikke bliver løbet i sig selv. Derimod bliver det den danske stjerne.

"Men den største udfordring for den slovenske rytter vil ikke blive løbet i sig selv. Det vil blive Jonas Vingegaard, som er så fantastisk stabil. Han planlægger alting ned til den mindste detalje," lyder det.