Jonas Vingegaard har fået klar besked.
Lige nu læser andre
For tredje gang i karrieren – og for andet år i træk – sluttede Jonas Vingegaard som nummer to i Tour de France.
Endnu en gang var det den slovenske stjerne Tadej Pogacar, der løb med den gule trøje, og spørgsmålet er, om danskeren fortsat skal jagte Tour-sejren, eller om det er tid til at tænke i nye baner.
Det franske medie L’Équipe har spurgt hovedpersonen selv.
“Det var et ret godt år,” siger Vingegaard ærligt, når han ser tilbage på 2025-sæsonen, inden han fortsætter:
“Ikke mit bedste, for 2023 var nok stærkere, men at blive nummer to i Touren og vinde Vueltaen er bestemt ikke dårligt.”
Læs også
Han vurderer dog sin egen sæson nøgternt:
“Jeg vil give den en syver ud af ti, måske en otter, hvis jeg skal være gavmild,” siger han med et lille smil.
Tilbage på toppen
Efter det alvorlige styrt i Baskerlandet i 2024 har Vingegaard arbejdet sig møjsommeligt tilbage til sit gamle niveau, og han fortæller, at tallene igen ser ud, som de gjorde, da han vandt Touren:
“Mine data viser, at jeg kan præstere på samme niveau som før,” forklarer han, og fortsætter:
“Cykelsporten udvikler sig hele tiden, og jeg har mistet halvandet år, hvor jeg primært fokuserede på at komme tilbage på mit gamle niveau.”
Læs også
Netop derfor betyder sejren i Vueltaen ekstra meget, for den er ikke blot et trofæ til samlingen, men også et symbol på, at han har rejst sig efter en svær periode:
“Det var vigtigt for mig at vise, at jeg igen kan være med helt fremme,” siger han.
Overvejer Giroen
Efter triumfen i Spanien har Vingegaard vist, at han kan levere topresultater i flere Grand Tours i træk, og den næste store udfordring kunne meget vel blive Giro d’Italia – altså det eneste treugersløb, han endnu ikke har vundet:
“Vi har ikke fastlagt planen med holdet endnu. “Touren vil helt sikkert være en del af programmet, og måske også Giroen. Det er en drøm for enhver rytter at vinde alle tre Grand Tours”, lyder det fra den danske cykelstjerne.
Touren er stadig noget særligt
Selvom der af og til bliver talt om at springe Touren over, er det næppe aktuelt:
Læs også
“Hvis jeg en dag ikke længere kan kæmpe om sejren, kunne det måske ske. Men ikke før,” siger han bestemt.
Vingegaard ved, at Touren betyder alt – både for ham og for holdet, og lægger ikke skjul på, at selv hvis han ikke havde lyst, så tror han, at de skulle afsted:
“Selv hvis jeg ikke havde lyst, tror jeg, vi skulle af sted,” siger han og tilføjer med et smil:
“Det gør nu heller ikke noget. Touren er krævende og udmattende, men den er også helt unik.”