Efter triumf i Schweiz Rundt: Mattias Skjelmose tager stort spring på verdensranglisten

Af: Nicolai Busekist

|

21/06/2023 06:35

Mest læste i dag

Mattias Skjelmose vandt Schweiz Rundt, hvilket har givet ham et stort antal point til verdensranglisten. Derfor har han taget et stort spring op på listen. 

Efter Mattias Skjelmoses triumf i Schweiz Rundt kan Danmark nu bryste sig af at have intet mindre end tre ryttere i top-10 på verdensranglisten. Det er første gang, at det er sket. 

Derfor er det også svært at benægte, at de danske herrer har stor succes i cykelsport for tiden. Er der nogen, der mener det modsatte, er det blot at bede dem om at tjekke verdensranglisten. 

En samlet sejr i Schweiz Rundt har været med til at sende Mattias Skjelmose op som nummer 10 på listen. Dette spring har betydet, at Danmark nu har hele tre ryttere i top-10. 

Det er kun Belgien, der i skrivende stund kan bryste sig af det samme. Derfor bør der ikke herske nogen tvivl om, at det er en meget stor bedrift. 

Du kan se hele top-10 på verdensranglisten herunder: 

1. Tadej Pogacar, Slovenien og UAE Team Emirates 

2. Remco Evenepoel, Belgien og Soudal Quick-Step 

3. Wout van Aert, Belgien og Jumbo-Visma 

4. Jonas Vingegaard, Danmark og Jumbo-Visma 

5. Primoz Roglic, Slovenien og Jumbo-Visma 

6. Mads Pedersen, Danmark og Trek-Segafredo 

7. Mathieu van der Poel, Holland og Alpecin-Deceuninck 

8. Jasper Philipsen, Belgien og Alpecin-Deceuninck 

9. Joao Almeida, Portugal og UAE Team Emirates 

10. Mattias Skjelmose, Danmark og Trek-Segafredo 

Ranglisten bliver opdateret af den internationale cykleunion, UCI. Det er også dem, der står for at uddele point for placeringerne i cykelløb på professionelt niveau. 

I den øverste del af listen, er det Mattias Skjelmose, der har taget det største spring. Ifølge TV 2 Sport er han rykket hele syv pladser frem i forhold til den seneste opdatering af listen. 

Det skyldes naturligvis, at han havde stor succes i Schweiz Rundt. Ikke nok med, at det blev til en samlet sejr, så fik han også både en etapesejr og tre yderligere podieplaceringer med hjem. 

Den 1. juli stiller Mattias Skjelmose op til Tour de France for første gang. Her vil både Jonas Vingegaard og Mads Pedersen naturligvis også stillet til start.