“Det bliver intenst”
Lige nu læser andre
Fredag nat tørner Katie Taylor og Amanda Serrano sammen
Når Katie Taylor fredag nat går i ringen mod Amanda Serrano i Madison Square Garden, er det tredje kapitel i en af kvindeboksningens mest dramatiske rivaliseringer.
Ireren har vundet de to første opgør, men begge kampe har været tættere end dommernes scorekort kunne indikere.
Nu håber Serrano, 36, på at tredje gang bliver lykkens gang.
Og denne gang foregår kampen på hjemmebane for Serrano, der som puertoricansk stjerne er enormt populær i New York.
Læs også
Kan Taylor holde Serrano stangen én gang til?
Katie Taylor, 39, har skrevet sig ind i historiebøgerne med en enestående karriere, men spørgsmålet er, hvor meget hun har tilbage i tanken.
Serrano viste tænder i deres seneste møde, og mange eksperter mener, at hun denne gang har redskaberne til at vende billedet.
Kampen finder sted i Madison Square Garden, præcis som deres første ikoniske opgør i 2022, som blev kaldt en milepæl for kvindeboksning.
Bokseprofilerne giver deres bud
Jake Paul, bokser og Serranos promotor:
Amanda er en kriger, og vi tror på hende. Hun har før rystet Katie, og denne gang håber vi på en knockout. Der er respekt mellem dem, men også had. Det bliver intenst.
Carl Frampton, tidligere verdensmester i to vægtklasser:
Katie skal passe på med hovedstødene, dommeren kan være hurtig med strafpoint. Men hun har vundet to gange, og jeg tror stadig, hun har Serranos nummer.
Alycia Baumgardner, verdensmester:
De første kampe var tætte, men denne gang tror jeg, Amanda trækker det længste strå. Hun har New York med sig og virker mere klar end nogensinde.
Lauren Price, mesterbokser:
Det her bliver måske den bedste kamp i trilogien. Amanda ser stærkere ud nu, og jeg tror, hun vinder på point efter en stærk afslutning.
Johnny Fisher, sværvægter:
Katie har gjort så meget for irsk sport og kvindeboksning. Jeg tror, hun tager sejren igen.
Cindy Serrano, Amandas søster og selv bokser:
Vi tabte de første to, men med små justeringer kan vi vinde denne gang.
Callum Simpson, super-mellemvægter:
Jeg går med Taylor. De første to kampe var fantastiske, og jeg håber, den tredje lever op til hypen.”
Galal Yafai, OL-guldvinder:
Jeg sagde sidste gang, at Serrano ville få den, men Taylor tog den igen. Hvis jeg skulle satse mit hus, ville jeg sige Serrano, men mit hjerte siger Taylor.
Ross Enamait, Taylors træner:
Det handler om små justeringer og hvem der har mest i tanken i de sene omgange.
Harlem Eubank, weltervægter:
Taylor vinder på point. Hun har erfaringen og roen.
Joe Cordina, tidligere verdensmester:
Katie Taylor vinder igen.
Taylor Bevan, OL-medaljevinder:
Jeg tror, det bliver en gentagelse, Taylor vinder på point.