Ekstra Bladet med kæmpe cykelnyhed

Af: Marcus Dam

|

06/01/2025 17:57

Cykling
Fukumoto, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Ekstra Bladet løfter sløret for stort køb

Mest læste i dag

Det skriver Ekstra Bladet i en pressemeddelelse Via Ritzau.

Ekstra Bladet køber Danmarks største cykelsite – Feltet.dk

Dansk cykling befinder sig lige nu i en guldalder med et hav af etablerede stjerner og store talenter, og det er Ekstra Bladets klare ambition at levere Danmarks skarpeste dækning af cykelsporten. Derfor vækker det stor glæde hos kommerciel direktør på Ekstra Bladet, Anders Borup, at det nu er lykkes at købe Danmarks største og stærkeste cykelsite, Feltet.dk.

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi længe har haft et godt øje til Feltet.dk, da de har en utrolig stærk position, og vi vil være førende på cykelområdet og sport generelt. Så jeg er utrolig stolt over at kunne byde dem velkommen i Ekstra Bladet-familien, hvor vi også har Bold og Holdet.dk. Jeg er sikker på, at Feltet.dk kommer til at skabe en stor værdi for os både redaktionelt og kommercielt,” siger Anders Borup og tilføjer:

”Vores mål er at skabe og drive stærke, digitale medier, der leverer appellerende og relevant indhold til et stort publikum. Med købet af Feltet.dk kan vi levere en bedre og bredere dækning af dansk cykelsport i samarbejde med de dygtige sportsjournalister på Ekstra Bladet, der dækker cykelsporten, til glæde for vores brugere, abonnenter og annoncører.”

Feltet.dk fortsætter med at være et selvstændigt medie under Ekstra Bladet, og de skal fortsat være førende med det bedste indhold til cykelentusiaster i Danmark. Fremover vil deres populære cykelmanagerspil blive samlet hos Holdet.dk, som Ekstra Bladet er hovedejer af.
”Vi ser et rigtig stort potentiale i Feltet.dk i kombination med Holdet.dk. Vi har planer om at lancere endnu flere cykelmanagerspil og samle det hele hos Holdet.dk, så brugerne på Feltet.dk og på Ekstra Bladet får markedets bedste cykelmanagerspil,” siger Anders Borup og fortsætter:

”Vi tror selvfølgelig også på, at vi kan videreudvikle Feltet.dk’s stærke position og forretning. Med opkøbet styrker vi Ekstra Bladets samlede rækkevidde og udbygger vores i forvejen stærke position inden for førstepartsdata, så vi kan sikre vores annoncører den bedste målretning og effekt af deres annoncering. Med opkøbene af Bold, Holdet.dk og nu Feltet.dk står Ekstra Bladet, som det største kommercielle nyhedsmedie i Danmark, stærkere digitalt end nogensinde før.”

Hos Feltet.dk deler stifter og adm. direktør for Feltet.dk, Jesper Johannesen, glæden over
at have fundet den rette ejer til sit livsværk, der blev lanceret 22. marts 2003.

”Jeg er pavestolt over, at Ekstra Bladet som Danmark største digitale medie finder det
attraktivt at købe Feltet.dk og videreføre mit livsværk. Feltet.dk startede for næsten 22 år
siden, som et hobbyprojekt, men har udviklet sig enormt igennem tiderne. Det samme
har dansk cykelsport, og det har været en fantastisk rejse,” siger Jesper Johannesen,
som fratræder ved udgangen af januar i år.

”Ekstra Bladet har endnu flere benmuskler til at løfte Feltet.dk og hele dækningen af
dansk cykelsport til et endnu højere niveau i fremtiden. Jeg er sikker på, at Ekstra Bladet
bliver en fantastisk ejer af Feltet.dk. De kan fortsætte den udvikling, som vi har haft
igennem årene, og jeg glæder mig virkelig meget til at følge det,” siger Jesper
Johannesen.

Ekstra Bladet overtager Feltet.dk omgående, og det er aftalt mellem parterne, at
købesummen ikke offentliggøres.